|
|
A-kuldet
(Nederst på siden er der genveje til bl.a. forskellige relevante billeder af hvalpene og deres far Drago vom Roten Mohn)
Lørdag d. 18. juni 2011:
17 hunde, hovedsagelig fra vores A-, B- og C-kuld, ledsaget af en masse store og små mennesker, havde valgt at tilbringe weekenden hos altid gæstfrie Mie og Tom på Røsnæs.
Vi samledes lørdag formiddag, hvor vores instruktør Michael Nielsen gennemgik den teoretiske del omkring disciplinen "forsvarsarbejde". Bagefter var der rig lejlighed til at afprøve dele af det i praksis.
Al indøvelse foregår gennem leg og hundene elsker det.
Eftermiddagen var sat af til sporarbejde, og efter en kort teoretisk introduktion, begav vi os af sted i bilerne mod sporarealerne beliggende på sydsiden af halvøen Røsnæs . I det flotte istidslandskab, hvor bakker og dale skiftevis afløser hinanden, og hvor havet med udstigt til Fyn runder horisonten flot af, lagde vi vores spor. At vi oven i købet kom til at "arbejde" mellem endeløse rækker at vinstokke, gjorde kulissen endnu mere mindeværdig. Det sydlige Europa føltes pludselig ikke så langt væk her ved Costa Kalundborg.
Aftenen tilbragte vi i det store telt, hvor snakken gik; mens grillerne varmede om kap for at tilfredsstille de mange sultne munde. Hundene var meget trætte; men livede op, da den sidste aftenstur skulle gåes. Der var meget, meget stille, da natten sænkede sig over den lille hundelandsby.
Næste dag var der morgenbuffé, og ikke mindst hundesnakken tog igen snart fart, i form af konstruktive forslag om kommende træningsweekender. Det bliver spændende at se, hvad der kommer til at ske.
Efter at vi havde pakket det store telt sammen - det går stærkt, når man er mange - sluttede vi af med en tur langs stranden, hvor mange badede (hundene).
Tak til de mange, der gjorde weekenden mulig. I og jeres dejlige hunde gør det godt.
Hvis man vil se billeder fra hvalpetræffet, så klik på billedet øverst, eller gå ind under "Nyheder" og find det aktuelle link. God fornøjelse.
Juni 2010: Vi har haft hvalpetræf for for fjerde gang for A-kuldet, der efterhånden er blevet nogle store hunde på snart tre år. Denne gang var vægten lagt på disciplinen "Nordisk spor". Desuden var der som sædvanlig masser af tid til hyggeligt samvær. Mathilde (Hova-Bonde´s Ascha) lagde bygninger og araler til. Der er billeder fra arrangementet - klik nedenfor:
September 2009: Se i menuen under "A-kuldets data", hvordan det går med prøver, udstillinger m.v..
Juni 2009: Hvalpetræf på Fyn. Hyggeligt samvær blandet med spor (introduktion Steen Larsen) og forsvarsarbejde (ved Michael Nielsen). En pragtfuld weekend med masser af inspiration. Se billeder fra weekenden ved at trykke på linket:
Juli 2008:
Vil prøve at samle lidt op på, hvordan det er gået i den seneste tid med A-kuldet. Det meste har tidligere været nævnt som nyheder på forsiden, og i "Galleriet" kan man i billeder følge mange af de begivenheder, som de har været involveret i.
Generelt set har vi (det gode) indtryk af, at der bliver trænet igennem, og at det er dejlige omgængelige repræsentanter for racen. Tak for det.
En del af hvalpene har vist sig frem på DHK´s specialudstilling i Nivå med flotte bedømmelser til følge. Mathilde (Ascha) har siden som unghund opnået flotte og anerkendende dommerord. Asmus og hans familie har lige fra start af været bidt af det at gå på udstilling, så de er ofte at finde, når hovawarten skal vises frem. Han har allerede som unghund opnået sit første CERT. Det bliver spændende også at følge ham i ringen i den kommende tid. Det varer i øvrigt ikke så længe før vi ser resten af kuldet i udstillingsringen - der er noget at glæde sig til.
Alle ni "hvalpe" har deltaget i DKK´s mentalbeskrivelse - fem i Bjerringbro og fire i Undløse. Dejligt.
I juni måned 2008 afholdt vi for anden gang hvalpetræf. Igen lagde Jeanette og Michael hus (og omkringliggende arealer) til. Vi havde nogle fantastiske dage og tænker allerede nu frem mod, hvordan vi skal gribe det an til næste år. Hundene er godt på vej til at blive voksne hovawarter, og stiller med rette krav om nogle større udfordringer. Så måske skal vi have tilbud om lidt mere træning - det være sig spor, lydighed, ringtræning, natorienteringsløb - ja der er bestemt mange spændende muligheder; men en ting er sikkert - der skal også være tid til hyggesnak.
Nu nærmer tiden sig i øvrigt, hvor hvalpene skal HD fotograferes. Altid spændende for en opdrætter at se hvordan kuldet falder ud.
Ellers føler vi at vi har god kontakt til alle hundene. Er overbeviste om, at alle er kommet godt i vej.
8. oktober 2007:
Ja, så er vi her igen. Er nu vendt hjem fra sommerferie og sikke nogle oplevelser vi har haft. Vores vandreture med Balder og Iza blandt Centralmassivets vulkaner var en oplevelse. Dejligt at have sine hunde med sig. På vejen hjem tog vi op gennem Danmarks hovedland, Jylland. Vi indledte vores lille Odyssé ved først at besøge Aslan (Adlan) i Varde. Herfra tog vi til Næsbjerg for at hilse på Sascha og Bara, Izas mor, som var nedkommet med JustEnn. En smuk sm-tæve. Derfra videre til Zico (Achton) i Hobro; og så til Thy, nærmere betegnet Ayla i Klitmøller og endelig var der så aftenbesøg hos Aston (Atle) og hans familie i Viborg.
Bare rolig - vi fordelte det hele over et par dage.
Og hvor var det dejligt at se hvalpene igen, som efterhånden er blevet nogle dejlige (og smukke) børster på fem måneder. Alle steder blev vi modtaget med åbne arme og logrende hundehaler. Sikken en imødekommenhed – det varmer. Vi kunne virkelig mærke hvordan alle trivedes. Hunde og mennesker holdt af hinanden.
Mor Iza og hvalpene kunne udmærket kende hinanden. Ingen var overhovedet i tvivl om at mor var til stede igen. Det var bare om at opføre sig eksemplarisk. Og onkel Balder var bestemt heller ikke glemt. Alle hvalpene på skift kunne huske hvordan det var at lege med ham i hundegården. De sprang op ad ham, bed ham i ørerne, nappede ham i halen; men lige meget hvad – så var og er han sååååååå tålmodig (og legesyg).
Næppe var vi kommet hjem til Hyldevænget før at vi skulle pakke bilen igen. Lørdag kørte vi til Nyrup Camping ikke så langt fra Nivå, hvor Dansk Hovawart Klubs efterårsudstilling søndag skulle løbe af stabelen. Om eftermiddagen mødtes vi på stranden ned til Øresund hvor Babyloneskoven møder vandet. Vi mennesker hyggede os med kaffe og kage og hvalpene var bare så glade for at pjaske rundt med hinanden i vandkanten. Vi fik også tid til at øve lidt ringtræning på et nærliggende græsareal, så alle var klædt på til udstillingen den følgende dag. Hundene var godt trætte, så de fik sig alle en ordentlig skraber mens vi voksne spiste sammen på en lokal kro.
Næste dag var vi tidligt oppe. Gunner, Inge og Charlie (Aslak), Jeanette, Michael, Cocio og Mathilde boede samme sted som os; mens Tina, Jens og Asmus og Inge, Keld og Anki overnattede hjemme. Alle, inkl. vore egne hunde Balder og Iza, var på plads, da der blev budt velkommen, og den store udstilling med 36 tilmeldte hunde kunne tage sin begyndelse. Af uransagelige årsager havde arrangørerne valgt at lægge hovedkonkurrencen allerførst i programmet. Nemlig Årets babyklasse, som havde deltagelse af fem hunde.
Hova-Vaengets Asmus med Tina for enden af linen havde fået den utaknemmelig opgave at skulle være den første, der skulle bedømmes af den yderst kompetente og myndige dommer – Eveline Hohmann fra Tyskland. Da Balder for lidt over et år siden deltog i Wiehe Errinnerungsschau i Nordtyskland, var han én blandt 11 unghundehanner, som blev bedømt af samme dommer. Ingen af dem opnåede 1. præmie! Men Tina præsenterede sin dejlige Asmus, så ingen kunne se, at det var første gang at de var med i en udstillingsring. En flot kritik blev efterfulgt af et lyserødt bånd, som betegner en ”Særdeles lovende” (SL) hund. Næste deltager var Isaac vom Quettingerhof på godt 16 uger, der ikke ville stå tilbage for Asmus og også fik et SL.
Så var det Hova-Vaengets Aslak (Charlie). Inge (Glud) betegnede nogle dage forinden, sig selv som absolut novice på dette at skulle udstille; men igen så vi en hundefører, som i den grad forstod vigtigheden i at støtte og dermed fremvise sin hund på bedste måde for dommeren. Udstillingsnerver så vi ingen af, måske har de været der; men som det kan ses af billederne fra udstillingen, ser det faktisk ud som om at både hund og fører nyder hele sceneriet. Et SL blev udløst som konklusion på dommerens udførlige kritiske gennemgang af det lille velfungerende team.
Turen var nu kommet til en af de mere garvede udstillingsførere, Michael, der med imponerende koncentration viste hvordan man på absolut bedste måde viser sin hund, i det her tilfælde Hova-Vaengets Ascha (Mathilde), frem i en ring. Kender mange af de små fif, der kendetegner den som ved hvordan man løfter en hund. Afstemt hastighed i bevægelsesmomentet, så dommeren virkelig kan se de jordgribende skridt. Det lyserøde bånd prydede snart efter den blonde tæves hals.
Endelig var det sidste deltager til den individuelle bedømmelse. Anki havde Inge (Jakobsen) til at hjælpe sig for enden af linen, og igen så vi en hundefører der vidste hvordan man fremhæver sin hunds gode egenskaber – det gælder ikke kun det eksteriørmæssige, men i allerhøjeste grad også det gode temperament hendes hund besidder. Det femte ”Særdeles Lovende” forlod ringsekretærens hånd – imponerende.
Vi som opdrættere var bare så fulde af respekt for det flotte fremføringsarbejde vore hvalpekøbere viste frem. I øvrigt var det dejligt at se, at alle kunne vise hundens tænder for dommeren. Der var senere generel ros fra dommer og ringsekretærs side i forhold til måden, at vi som hundeførere viser vore hunde frem på.
I følge reglerne skulle der så findes en vinder; selvom alle hundene med deres SL på en måde allerede havde vundet. Hova-Vaengets Ascha og Michael endte med at få lidt til kaminhylden hjemme på den Fynske gård. Stort tillykke til jer alle med de fine resultater. Vi ved at Astrid og far Drago vom Roten Mohn nede i Bremen i forvejen er stolte af jer og følger jer tæt.
Resten af dagen blev der slappet af. Mor Iza som efterhånden har fået lidt fedt på sidebenene igen, deltog i første omgang for at være med til at sikre et pænt deltagerantal. Hendes pels er begyndt at vokse frem igen og med sin sikre fremtoning i ringen, parret med sit ikke mindst fornemme løb, opnåede hun en fornem kritik og et pænt blåt bånd. Dommeren sagde mange pæne ting; men pelsen var jo ikke optimal endnu. En efterfølgende hvisken og tisken mellem Claus og Frau Hohmann om at Iza var mor til fire af de fem hvalpe i Baby-klassen, fremkaldte anerkendende udtalelser om Izas gode form, og endnu et stort smil tonede frem på dommerens læber.
Balder viser stadig stigende form i takt med at han bliver ældre og mere muskuløs. Er jo overhovedet ikke købt til at skulle gøre sig i en udstillingsring. Det var brugshundeegenskaberne vi gik efter i sin tid, da vi hentede ham hjem fra Bramsche i Tyskland. En 1. præmie efterfulgt af et bredt lilla bånd (CK) endte med at blive bundet fast i hans sorte læderhalsbånd. Balder? Han var faktisk ligeglad – bortset fra posen med guffer, som fulgte med.
Vi skal også lige nævne et andet resultat. Gejsinglunds Vefter, som trækker rundt med Klaus, blev BIR og så vidt vi har fået oplyst er han (Vefter) nu Klubchampion i Dansk Hovawart Klub. Tillykke – også til opdrætterne Grethe og Steen. Billeder fra de forskellige begivenheder kan ses ved at trykke på ”Galleriet” - led efter ”Hvalpekomsammen inden udstillingen i Nivå - Hornbæk strand”,”Charlie (Aslak), Asmus, Mathilde (Ascha) og Anki på efterårsudstilling i Nivå 2007”, og ”Andres hovawarter”.
September 2007: .... og der lå en besked, da vi vendte hjem fra ferie:
Kære Claus og Merete, Håber at I nyder jeres ferie. I går var vi til lydighedsprøve i PH, Helsingør. 58 point ud af 70 mulige for godt 4 mdr. gamle Anki, der tog førstepladsen. Jeg er SÅ stolt af hende. Max-point i afdækning, indkald samt halsgivning. Fri ved fod kiksede lidt ligesom zig-zag. Ellers pænt med point i lineføring og spring...... KH Inge og Anki (far Keld er SÅ stolt).
Et stort tillykke til Anki, Keld og Inge med det flotte resultat.
29. august:
Hvalpetræf for A-kuldet.
Lørdag formiddag kom de forskellige hvalpe og deres familier til gården, hvor hvalpetræffet skulle finde sted. Jeanette og Michael, som har Mathilde (Ascha) og den blonde hovawarthan Cocio, havde stillet deres dejlige romantiske bindingsværksidyl til rådighed for sammenkomsten.
Dagen blev rigtig hyggelig og det var tydeligt at hvalpene kunne huske hinanden – de nød selskabet og legen. De genkendte med det samme mor Iza – ingen af dem var i tvivl om, at nu var det bare med at opføre sig ordentlig og høre godt efter i timen. Anderledes da de mødte deres gamle ven onkel Balder. Så gik den vilde jagt ud over stepperne med hoppen og dansen, liv og glade dage. Hvem der havde savnet hinanden mest, var ikke til at sige. Det hyggelige samvær fra hvalpegården sad dybt i dem alle.
En indlagt konkurrence med bl.a. forskellige lederskabsøvelser gav en kneben sejr til ”hanhundeholdet”, som bestod af såvel unge som gamle hunde. Specielt imponerede samtlige hvalpe med at de kunne halse på kommando – og det var dejligt at se, at der var godt samarbejde den enkelte hvalp og hundefører imellem.
Vejret gjorde også, at vi kunne side ude på gårdspladsen og grille. Der blev undervejs udvekslet meninger om træningsmetoder, lederskab, opdragelse generelt, fodring m.m., samtidig med at også mange andre emner blev vendt og drejet. Voksne og børn så ud til at komme godt ud af det med hinanden og vi havde en god dag i hinandens selskab. Vi som opdrættere fik i hvert fald en uforglemmelig og minderig dag med os hjem.
Der er lagt en masse stemningsbilleder ud på hjemmesiden. Hvem der er hvem af hvalpene – er op til den enkelte iagttager at vurdere og måske gætte. I skrivende stund tør vi ikke komme med stensikre bud; men søde og charmerende er de jo alle sammen.
Tak til alle der deltog og til Jeanette og Michael for at lægge hus og have til – jo, Fyn er fin!
Vi håber at kunne gentage hvalpetræffet en anden gang, hvor endnu flere har mulighed for at deltage. Nu prøver vi, at så mange som muligt kan mødes igen d. 6. – 7. oktober i forbindelse med udstillingen i Nivå (se evt. klubbens hjemmeside www.dansk-hovawart-klub.dk)
Se nederst på denne side og klik på ”Genvej til hvalpenes billedalbum m.m.”. Gå så videre til ”Hvalpetræf på Fyn”.
9. august 2007:
I sidste uge havde vi besøg af Asmus og ”storesøster” Perle. Jens og Tina havde været på besøg i det nordlige Odsherred, så de benyttede lejligheden til at kigge forbi. Og hvor var det dejligt at hilse på lille Asmus igen, som ikke er så lille endda. Han viste med høj lyd og logrende hale (der nærmest gik helt op til halsen), at han også var glad for at se os – dejligt!
Men der var alligevel ingen tvivl om, hvor han nu hørte til. Ikke mindst da familien senere på aftenen skulle hjem – da var han ivrig efter at komme op i bilen. Han skulle med!
Asmus og Adlan, som vi stadig havde som feriebarn, var også glade for at se hinanden. Et par timer gik der nok med heftig hvalpeleg. Balder fik også lov til at være med og ligesom i ”gamle” dage blev der blæst til angreb på ham, hvilket han synes bare var så dejligt. Iza mente dog, at de var lige lovlig fjollede – det var bestemt under hendes værdighed at tonse rundt på denne ukontrollable måde. Bagefter tog de to små sig en ordentlig skraber – side om side.
Lørdag var så dagen hvor Aslan (Hova-Vaengets Adlan) skulle videre i sit liv. Vi havde haft ham som alenehvalp i næsten en uge, og det er hårdt på den gode måde. Når man for første gang er alene i sin barndoms hvalpegård, når der ikke er søskende at fjolle rundt med, når Balder lige er optaget af noget andet – ja, så knytter man sig endnu tættere til de mennesker, der er nærmest. Aslan var nu meget opmærksom på hvad vi foretog os – fulgte lige i hælene på os, ”hjalp” til med havearbejdet, lagde sig ved vore fødder når vi spiste etc.. Alt ændrede sig i og med at vi gik fra at have flere hvalpe og til kun én. Han lærte hurtigt mange lydighedsøvelser, at vente sammen med de voksne hunde ved døren, indtil der blev sagt ”værs´go” osv.. Følelsesmæssigt kommer hvalpen jo ind under huden på en meget mere koncentreret måde end tidligere oplevet. Så det var som det skulle være, da Tina og Henrik fra Varde kom lørdag formiddag for at hente deres hvalp. Og Aslan gjorde som alle små sunde hvalpe gør – han kastede straks sin kærlighed til de mennesker, som viste ham omsorg og nu skulle have ham som en naturlig del af deres lille familie. Hvalpes tilpasningsevne er utrolig. Det var dejligt at se hvor glade de var for hinanden.
Da vi efter nogle timer vinkede farvel, var det med Henrik ved rattet og Tina på bagsædet med lille Aslan – der straks lagde sig ned, som var det den naturligste ting i verden. Et telefonopkald fra Sønderjylland senere på dagen bekræftede at hjemturen var gået som forventet – uden et kny fra den unge mands side.
Vores reaktion kom nogle timer senere, da vi gik ude i haven og samlede hvalpelegetøjet sammen. Da gik det op for os, at denne meget oplevelsesrige og følelsesmættede periode nu på en eller anden måde var afrundet for denne gang. Det er en mærkelig fornemmelse man har, når shelterne skrues fra hinanden. Vi kunne næsten høre dem ligge derinde og ”småskændes” på deres egen søde måde.
Hundegården, indhegningen, hvalpekassen, legetøjet og alt det andet som har ”fyldt” fysisk i godt tre måneder er nu pakket og gemt væk; men mon ikke det snart bliver taget frem til ære og værdighed igen ?
Mht. Aslan – den sidste af Iza og Dragos ni hvalpe, så fik vi et lille brev efter nogle dage:
Kære Merete og Claus.
Lige en lille hilsen her fra Varde. Det går godt med Aslan; han virker til at være faldet godt til og er her på 3. dagen ved at finde ud af, hvad han må og ikke må. Dog har vi haft en større konflikt omkring vandbassinet, det er uimodståeligt. Vi har så, istedet for at han skal have "nederlag" simpelthen hegnet, så han ikke kan komme derom. Så går vi en lille tur derom om aftenen, og så går det fint.
Vi har faktisk allerede glæde af venteøvelsen. Som nævnt bor vi ud til en meget trafikeret vej, og bruger øvelsen når en af os går ud af lågen, eller når der kommer nogen. Så sætter han sig og venter til vi kommer igen - eller også tager det for lang tid og så kan jeg da finde på noget andet, bide i en blomst, rende med en sko eller æde en regnorm eller en bille.
Han er utrolig glad for Henrik, det er lige før jeg bliver misundelig. Prøvede at lade ham være alene i bilen, han hylede som en besat da Henrik gik; hvis jeg går, er det da lige meget. Det blev vist til en længere smøre, men vi lader høre fra os igen inden længe.
De bedste hilsener Aslan, Henrik og Tina
Det er bare så dejligt at høre fra ”børnene”!
Hverdagen er nu ved at lægge sig over Hyldevænget. I går aftes var vi til træning med Iza og Balder for første gang efter sommerferien. Iza har det heldigvis, som vi mennesker har det med at køre på cykel – har man først lært det, så kan man altid huske det.
Balder? Ja, han er hårdt ramt af naturens luner. Er ene hane på et hold udelukkende bestående af tæver, der enten lige har været, eller er ved at komme i løbetid. Vi må håbe, at han en gang kan bruges som avlshan – han har helt sikkert intet imod det!
Gå til slutningen af denne side og klik på ”Genvej til hvalpenes billedalbum m.m.” og gå så videre til ”A-kuld blandede billeder”, "Aslan" og "Asmus"
Genvej til hvalpenes billedalbum m.m.: http://picasaweb.google.dk/Hovavaengets
foto tilsendt af Dragos ejer - Astrid Borges-Boemer
Genvej til Dragos hjemmeside: http://drago-online.de/1312.html
Flere gode billeder af hvalpenes far Drago: http://picasaweb.google.dk/Hovavaengets/DragoVomRotenMohn
|
