|
|
Hovawartens historie
I det efterfølgende er i korte træk anført nogle af de væsentligste oplysninger om Hovawarten. Hovawartens racestandard - FCI-standard nr. 190 - udgivet af FCI 12.1.1998. Standarden beskriver i detaljer Hovawartens eksteriør (udseende) og karakter m.m.. Hovawarten (oprindelsesland Tyskland) er en meget gammel tysk brugshunderace. Navnet stammer fra det mellemhøjtyske ord: Hova = gård og wart = vogter. Fra 1922 blev racen påny fremavlet ved anvendelse af typemæssigt lignende hunde, som endnu fandtes på nogle gårde. Desuden foretog man i de første år indkrydsning af Schæferhund, New Foundlænder, Leonberger, Kuvacz og andre hunderacer. Ved streng udvælgelse af avlsmaterialet er den oprindelige brugshundetype blevet genskabt. I 1937 blev hunden anerkendt som racen Hovawart.
Hovawartens helhedsindtryk og karakter er en kraftfuld, middelstor, langstrakt og langhåret brugshund.
Den findes i tre farvekombinationer: blond, sort, og sort med blonde aftegninger (schwarzmarken).
DKCH KLCH Hova Bonde´s Becca
DKCH IHF AK Balou von Rehwinkel (Roskilde 2004).
Ejer: Kim Christensen. Foto: Claus Harding Hansen
DKCH AK Hova-Bonde´s Enrico
Skulderhøjden for hanner er 63-70 cm og for tæver 58-65 cm. Kropslængden udgør mindst 110% af skulderhøjden. Kroppen er muskuløs med et slankt velformet hoved hos tæver og et bredere og kraftigere hos hannerne. Pelsen er lang og tæt, men nem at pleje. Det er en anerkendt brugshund for alsidig anvendelse. Af natur er den ligevægtig og godmodig, men den besidder både forsvars- og kampdrift samt hårdhed. Den er middel af temperament og har meget gode anlæg som sporhund. Den har som brugshund en harmonisk afstemt bygning og knytter sig særlig stærkt til sin familie, hvad der gør den fremragende egnet som ledsager og som vagt-, forsvars- og sporhund. Hovawarten behøver fra begyndelsen en god kontakt til sin familie. Kun sådan kan alle dens positive egenskaber udvikles i fuldt omfang. Den har stor tolerance overfor børn, men det er naturligvis vigtigt at lære børn den rigtige omgang med hunde. Hovawarten er således en ideel bofælle, der skal have god plads og motion. En ubestikkelig vogter af hjem og familie.
Hovawarten kom til Danmark i 1967. Hovawartens sundhed har gennem årene haft- og har naturligvis stadig -en stor prioritet. Den Tyske Hovawart Klub - RZV - har gennem strenge avlsrestriktioner arbejdet målbevidst på dette område. Bl.a. har RZV siden 1965 bekæmpet hoftedysplasi (HD), der er en arvelig sygdom, ved at stille strenge krav om, at der kun må avles med HD-frie dyr. I dag er HD ikke længere et problem i Tyskland. I Danmark er det også lykkedes at bekæmpe HD gennem målrettet avl. Gennem det internationale samarbejde i Den Internationale Hovawart Föderation - IHF - følges opmærksomt andre mulige arvebetingede lidelser, ligesom der træffes foranstaltninger til imødegåelse af sådanne. Generelt hører Hovawarten til blandt de sundeste hunderacer; men pas på hundehandlere mv. Kontakt altid DKK eller DHK når du påtænker at anskaffe dig en hvalp.
Hovawartens uddannelse og træning: Udover Hovawartens fremragende karakteregenskaber besidder den kreativitet og udholdenhed. Den er meget arbejdsglad og ivrig. Det stiller imidlertid krav til hundeejeren om konsekvens, tålmodighed og indlevningsevne. Med hårdhed alene, når man ikke langt. Man må aldrig herse med en Hovawart - den går fuldstændig i baglås. Indlærer man derimod stille og roligt de enkelte kommandoer og øvelser i passende portioner, vil man nå langt. Den tillid, som en Hovawart gerne vil give sin flokfører, er det vigtigt at opnå og bevare. En fremragende mulighed for en Hovawartejer til at "vokse sammen" med sin hund er de mange forskellige former for hundesport/træning, som forefindes. For eksempel sporhund, redningshund, forsvarshund, politihund m.m.. Uanset hvad man vælger vil Hovawarten vise sin udprægede arbejdsglæde og intelligens og udnytte sine medfødte anlæg som brugshund.
(inspireret fra DHKs hjemmeside)
|
|
|
 |
|
|
|
