Mandag d. 14. marts 2011: I går, søndag, blev der afholdt hvalpetræf for vores C-kuld. Alle mødte vi forventningsfulde op, og spændende var det om Iza og Balders dejlige børn kunne kende hinanden. Vi var tilsmilet af smukt forårsvejr med dejlig sol og næsten ingen vind. Trundholm mose tog sig ud fra sin bedste side.

Foruden Calle, Carlson, Chaplin, Charlie og Ciska havde vi også inviteret sidstnævntes træningskammerat, den fire måneder unge hovawarttæve Edina vom Ridemoor, med. Hun er importeret fra Tyskland og har ikke lige sine søskende i nærheden.

Hundene og vi mennesker havde en fantastisk dag, med masser af hundesnak, dejlige legende, utrættelige og efterhånden møgbeskidte vovser; uforpligtigende holdkonkurrencer, en god frokost og en fin stemning hele vejen igennem.

Alle hvalpene sover sikkert stadigvæk oven på søndagens oplevelser. De nød virkelig at være sammen igen.

Billeder er der selvfølgelig også blevet taget nogle stykker af. Vi har udvalgt et repræsentativt udvalg af dem. Nyd de glade hunde ved at klikke på nedenstående foto:

Torsdag d. 25. november 2010: Nu er der snart gået to uger siden at Carlson, Charlie, Chaplin og Calle tog til deres nye hjem, og alle melder tilbage, at det går rigtig godt.

Hvalpene er som hvalpe er flest - bider i fingrene, hopper energisk rundt, undersøger alt, putter det meste i munden, er lærenemme og bare dødcharmerende. Når de er med i byen, stopper de al trafik - alle skal lige klappe og nusse sådan en lækker lille blød hvalp.

LIlle Ciska, som jo bor her på adressen, falder helt i tråd med sine fire brødre, med hensyn til noder og unoder. I dag havde hun lige behov for at ringe; men heldigvis nåede vi at redde telefonen, inden hun fik ringet op til Hundistan :-).

Fredag d. 12. november 2010: En meget speciel dag. Hvalpene er nu otte uger gamle, og parate til at rejse videre ud her i tilværelsen.

Denne weekend bliver de fire hanner hentet af deres nye, forventningsfulde familier. Tøsen Ciska skal jo som planlagt blive her på matriklen, og skal, hvis alt flasker sig, være kennel Hova-Vaengets kommende avlstæve. Mor Iza er nu syv år, har leveret tre dejlige kuld og bliver som avlstæve sendt på pension. Tre kuld hvalpe tærer fysisk på en tæve, så hun skal have lov til at nyde de kommende år uden forældreansvar.

Vi håber, at Ciska med tiden kan opfylde eksteriør kravene, og at hun opnår at være HD-fri. Desuden skal hun om nogle år bestå mentaltesten for at opnå avlskåringen (AK). Samtidig ved vi dog udmærket, hvor meget, der skal gå op i en højere enhed, før vi når så langt.

Ugen er ellers gået med megen social træning. At gå i line på ukendte steder er gået helt fint. Vi har mødt mange forskellige mennesker. Nogle har endog været maskerede (cykelryttere iført solbriller, hjelm, og med omviklede tørklæder for at beskytte ansigtet mod den bidende vind - super). Vi har igen på trods af årstiden, haft græsslåmaskinen i gang. Den er faktisk god til at samle visne blade sammen. Støvsugeren er i sving dagligt. Hårbørsten er blevet brugt flittigt. Vi har været rundt i Asnæs og omegn i den gamle volvo; og sidst, men ikke mindst, har der været mange mennesker i alle aldre på besøg.

Onsdag var i øvrigt en helt særlig dag. Vi havde besøg af hvalpetesterne. Altid sjovt at se om resultaterne svarer nogenlunde overens med vore egne observationer fra de næsten otte uger. Det er et godt redskab for os, når vi efterfølgende skal se på, hvor det bedst egnede sted for den enkelte hvalp, vil være.

Vi havde en rigtig hyggelig dag, og vores forventninger som opdrættere blev til fulde opfyldt – det er et super, homogent kuld. Alle hvalpe var yderst samarbejdsivrige, venlige i kontakten til fremmede, havde eminent jagtlyst, var nysgerrige og afbalancerede og de havde ikke skyggen af flugttendenser. Sidst, men ikke mindst; de er sunde og raske.

Torsdag blev hvalpene sundhedsundersøgt af dyrlæge Stine, der kunne bekræfte hvalpetesternes positive opfattelse af kuldet. Vaccinationerne blev givet til hvalpene én efter én. Kun lille Ciska peb lidt da nålen blev stukket ind i nakkeskindet – man er vel en lille følsom pige, mellem alle de store, stærke drenge.  

Det er altid mærkeligt, når hvalpene langsomt siver væk fra den trygge hvalpegård; men vores fornuft fortæller os samtidig, at de små har nået det tidspunkt, hvor de skal videre i tilværelsen. Det letter, når vi siger farvel, at vi ved, at vi har fundet nogle supergode familier til dem, og at vi kommer til at se dem igen. Første hvalpetræf er planlagt. Men når vi på søndag sidst på eftermiddagen går ude i haven og hiver hvalpehegnet op, skruer shelterne fra hinanden – ja så gør det lidt ondt. Hvalpene har trods alt været helt inde under huden på os hele døgnet, de sidste to måneder.

Men denne gang bliver det måske anderledes, for lille Ciska vil rende rundt om benene på os og vil med al tydelighed gøre opmærksom på sig selv. Hun vil hive os i snørebåndene, prøve at få gjort kål på de sidste potteplanter og endnu en gang forsøge at vælte den lille brændestak. Og Iza og Balder vil også ”fortælle” os, at nu skal vi altså igen ud og gå et godt spor på Lammefjorden. Det er alt for længe siden.

Lidt billeder fra de sidste dage skal I da også lige have. Tryk på hovawartbilen og bliv sendt videre

Fredag d. 5. november: Fredag på farten! Meget passende titel på ugen der gik. Fuld fart på de "små" hele ugen. Sover mindre og bruger mere og mere tid på at udforske omgivelserne.

De er nogle farlige karle, når de pisker af sted som en tornado. Absolut ikke hvid af slagsen, da de i aller højeste grad dyrker deres ynglingsbeskæftigelser - graver huller i jorden, ruller rundt i praktisk talt alt og vælter sig (med stor nydelse) i alle havens "vådområder". Gudskelov er ingen endnu faldet i Det stoooooore L....-hul.

Et tilsyneladende ubekymret hvalpeliv de små lever; men dagene står også på individuel træning. De krævende (og kærlige) trænere (os) forsøger at ruste dem til fremtiden. Hver dag er den enkelte hvalp alene ude i den store have, hvor den står på hvalpemotivation i små afpassede mængder. Byttedriften leges ind med bukseben, bold og fiskestang med skind. De elsker det og styrter af sted med byttet, når det er vundet. De afstår det dog igen, lige så snart vi præsenterer dem for noget andet - og sådan fortsætter bytteriet i fem-seks minutter.

Vi træner dem også i at have halsbånd på. Det tager de ikke den store notits af, så længe de er optaget af et eller andet. Når de så sidder stiller, klør de sig med bagpoten, holder op igen og fortsætter legen. Ingen problemer i det.

Efter enkelthvalpsmotivationen er der fri leg på "Rød stue". Vi har lagt en stor pressenning ud på græsset. Den blæser så dejligt i vinden, så hvalpene tror den er "levende". De flår og bider i den; mens de stolte trækker rundt med det raslende "uhyre". Når de har leget en rum tid kommer de voksne hunde ud til dem. Hvalpene skal lige have en tår hos mor og bagefter er det farmand der står for skud. Balder synes at de er meget søde én eller to ad gangen; men når de alle fem drøner rundt om benene på ham, så grynter han af dem, og enten lægger de sig ned eller også springer han i sikkerhed på den anden side af det lille hegn. Alle hvalpene er meget, meget glade for Balder.

Om aftenen har vi de små enkeltvis i resten af huset. De skal vænne sig til forskellige underlag, lyde, lys, mørke etc.. Til sidst er det op hos os i sofaen og ligge på vores veltrimmede maver og slappe af. Omkring kl. 22.30, når de har været ude og tisse af, bliver lyset slukket, og en ny dag kan begynde ved 7-tiden næste morgen.

Se billeder fra ugen der gik ved at klikke på billedet

Ugeportrætterne af de enkelte hvalpe kommer i løbet af weekenden.

Fredag d. 29. oktober: Endnu en uge er drønet af sted i det lille hvalpeland på Hyldevænget. Dagene har været præget af mange besøg. Kommende hvalpeejere, tidligere hvalpekøbere, naboer, venner og familie. Hvalpene er i fremmede hænder så godt som hver dag – godt!

C-kuldet skal selvfølgelig også motiveres. Have nye udfordringer, så de kan udvikles og modnes langsomt men sikkert. I den forløbne uge er de bl.a. blevet præsenteret for den store hundebalje fyldt med kulørte plastikbolde. Når vi kaster nogle  hundeguffer ned i, fulgt af kommandoen ”søg”, så kaster hvalpene sig nådesløst ned i baljen, så boldene springer til alle sider. De ligner mest af alt strudse, der gemmer hovedet, mens resten af kroppen stikker synligt lige i vejret. Næste nummer må være at lære dem at samle boldene sammen bagefter; men vi må nok nøjes med at citere Niels Helveg Petersens svar på spørgsmålet om, hvem han syntes skulle være Socialdemokratiets næste formand: ”Tja, tja, bum bum bum...”. Det har vist lange udsigter.

C-holdet tilbringer mere og mere tid i den ”store” have. Nogle gange et par stykker ad gangen, andre i selskab med resten af flokken – inklusiv Mor Iza og Far Balder. Alt skal undersøges, pinde skal bæres, huler undersøges, huller graves, forsøge at bide farmand i halen og ellers alt, hvad der er sjovt og spændende for en lille hvalp på seks uger. Det store hit i øjeblikket, er dog plastikurtepotter. De giver efter og larmer så dejligt knækkende og sprødt når der bides i dem. Og hvis man så kan vinde den i kamp med de andre og få den bidt i stykker, ja, så er man bare så stolt, så stolt.

En lille vippe er også kommet på banen. Ser sjovt ud når hvalpene forsøger at holde balancen inde på midten, og så bliver væltet af, fordi en anden lige skal træde op yderst på brættet.

I går torsdag havde vi besøg af den lokale børnehave. En stor dejlig oplevelse for både hvalpe og børn. Først hilste Balder på dem ude ved hoveddøren. Så kan de få en fornemmelse af, hvor store hvalpene bliver som voksne. Derefter kom alle børnene ind i haven, hvor de kunne kigge på de små ”i sikkerhed” på den anden side af det lille hegn, der omslutter hvalpegården. Hvalpene er med deres små skarpe tænder på hjemmebane; men børnene var rigtig gode til at omgås de små vovser. Mange ville gerne ind til dem, og der blev klappet og kælet til den store guldmedalje. Carlson lagde sig mellem fem-seks børn og lod sig velvilligt klappe af de mange venlige hænder, hvorefter han faldt i søvn. Da børnene skulle returnere til børnehaven viste Iza dem, hvordan hun giver hvalpene mælk. Efter at alle hvalpene på skift havde sagt farvel, spiste de frokost, lagde sig ind i shelterne og faldt i en dyb lang god søvn.

Der er taget lidt billeder i løbet af ugen. Se dem ved at klikke på billedet: 

Ugeportrætter af de enkelte hvalpe kommer som sædvanlig i løbet af weekenden.

Fredag d. 22. oktober: C-holdet har nu taget den noget større mellemste hvalpegård i besiddelse, og hold da op, hvor de nyder det. De er rigtige friluftshunde. Vil ikke være inde. Hvis vi i løbet af formiddagen (af et godt hjerte) bærer dem ind i varmen i køkkenet, fordi vi synes, at det er for vådt eller koldt; ja så hyler de lige så højt, som en større flok måger på vej til lossepladsen på vestamager. Vi må desværre erkende, at vi her ikke er særlig konsekvente, for efter højst et kvarter får de deres vilje. Der bliver lukket op til det fri og de vælter ud og ned ad trappen. Styrter ned i deres elskede shelters, hvor de straks putter sig og sover to-tre timer. 

Når Iza vækker dem til en tår (stående) mælk, kommer de søvndrukne ud. Slukker tørsten. trækker derefter ud til siden for at tisse og tumler så ind på de reserverede sovepladser igen. Er de udsovede (!?), leger de med hinanden en god halv times tid. Rigtig opblødt tørfoder får de også nu - de guffer det i sig.

Her i den sidste del af ugen har de også prøvet at være ude i den "store" have. Mægtig interessant med kæmperabarber, Sankt Hans urt, store visne ahornblade og mange andre spændende vækster. Vi prøver også at motiverer dem med små samarbejds- og trækkelege.

Ugen igennem udsættes hvalpene for mange ukendte udfordringer. Vi forsøger at bygge dem langsomt op, så en ny ting først bliver præsenteret, når de er bekendt med gamle udfordringer.

Tøjdyr, der kan bæres, kanøfles og puttes med, er i høj kurs hos hvalpene. Besøg er som tidligere nævnt også superdejligt. En agilitytunnel er ligeledes taget i brug til hvalpenes udelte begejstring.

Af de måske mere ubehagelige oplevelser, bør nok nævnes "store chippedag" i onsdags. Stine dyrlæge kom forbi og hev den STORE blå kanylepistol frem, og hver hvalp fik sin identitet bekræftet med en indskudt informationschip i nakken. To af hvalpene sagde piv; mens de resterende knap bemærkede, hvad det hele gik ud på. Måske var det ikke så slemt alligevel. Alle er nu lovformelig chippet og registreret i Dansk Kennel Klub.

I dag har hvalpene oplevet, at der blev slået græs praktisk talt omkring ørerne på dem, mens de sov i shelterne. Alle vågnede ved larmen, kiggede op og lagde sig ned igen. Mens fotokameraet blev hentet, blev græsslåmaskinen taget i nærmere øjesyn. I hvertfald var et par hvalpe i gang med at undersøge den nærmere, da kameratet var hentet. De er bare så nysgerrige.

Selvfølgelig er der taget billeder i løbet af ugen (vi kan ikke lade være), og dem kan I se ved at klikke her. 

5-ugers portrætterne kommer i løbet af weekenden.

Fredag d. 15. oktober: Hvalpene skal til deres nye ejere når de er otte uger gamle; og nu er halvdelen af tiden hvor vi har dem, allerede gået!! Gys! Det går alt, alt for stærkt.

Nå, men hvis vi skal fremhæve noget fra en begivenhedsrig uge, så må det absolut være dagen, hvor hvalpene for første gang skulle være ude - altså sådan rigtig med græs under poterne og vind i øreflapperne.

Onsdag rykkede arbejdsholdet ud (Merete og Claus). Tentorstænger, forhammer og 60 cm´s hegn i lange baner. Vores have er i forvejen hegnet forsvarligt ind; men for at have lidt styr på de aktive poder - og give de voksne hunde lidt ro ind imellem, etablerer vi så yderligere nogle mindre indvendige hegn. Nærmest i opbygning som en gammel middelalderborg - indre borgmur, mellem- og yderborgmur. I første omgang bruger vi den indre. De små skal jo også have en chance for efterhånden at vænne sig til de nye forhold. Hen af vejen kan vi så altid udvide. Ja, det skal ses, og måske kan nogle billeder i den kommende tid, underbygge, hvad vi egentlig går og foretager os.

Som sagt blev der kørt materialer ind og langsomt men sikkert skred arbejdet frem. Omkring middag stod inderhvalpegården klar. Det var tid til at lukke havedøren op ud til det fri. Ville hvalpene forsigtigt læne sig ud over trappetrinet; vejre den ramme friske luft, mens de overvejede om det nu også var forsvarligt at forlade de opvarmede indendørs arealer?

De væltede ud, alle sammen, nysgerrige, lidt kluntede måske, men dog målbevidste. Her var både terrassefliser med skrænter (ca. 20 cm høje), skyggefulde jorder (under buskene) og grønne arealer bagerst (græsstrimmel på 30 cm x 300 cm) - efter hvalpenes forhold et enormt areal!

De trippede rundt, fik lidt mad af mor Iza på det varme ammetæppe, og så ud og undersøge videre. Så en smule sammenrørt lunet A38 tilsat piskefløde og pasteuriserede æggeblommer. Derefter blev der sovet igennem på et blødt tæppe med underlag af aviser - og solen skinnede selvfølgelig.

Utrolig så hurtig at hvalpene vænner sig til nye ting og forhold. De er også begyndt at kunne genkende os to-benede. Helikopterlogrer med halen, når de kommer hen til os. Nu er de også blevet så store, at vi er begyndt at "pottetræne". Når de skal, så bliver de nænsomt båret ud mellem buskene eller på græsset. Så kan de også få lov til at være lidt i fred - noget de fleste af dem skynder på, når de er rigtig trængende ...

Vi får mange på besøg - dejligt på flere måder. Hvalpene kommer i mange menneskehænder og vi mennesker får nogle gode hundesnakke.

Ellers kan vi her på falderebet fortælle, at hvalpene nu vejer omkring de tre kg. At der i den kommende weekend formentlig gives adgang til den store mellemhvalpegård. At de skal have klippet neglene igen. At folk kigger mere end nysgerrigt, når man bl.a. køber otte liter A38 i den lokale brugs - på en gang. At hvalpene snart kan rende fra os - pinligt!

Vi har som sædvanlig taget nogle billeder af de smukke, kvikke og nysgerrige hvalpe, som I kan se ved at trykke her.

4-ugers portrætterne kommer en af de nærmeste dage, og så håber vi at teknikken rækker til et videoklip fra den første udedag. Hold øje, som sædvanlig, under "Nyheder" eller klik her.

Fredag d. 8. oktober: Er der virkelig gået en uge siden vi skrev sidst? Jo, den er god nok.

Hvalpenes udvikling begynder at tage fart nu, og det med syvmileskridt.

De reagerer på lyd, og man kan tydelig se, at deres små sammenkrøllede ører nu har foldet sig ud.

Allerede i starten af deres tredje leveuge, begyndte de at vise interesse for andet end livets mest primære behov. Når de stødte ind i hinanden, var det som om de tænkte - hov, hvad var det? Er der andre end mig i denne verden? Det må jeg lige undersøge. Og som dagene er gået, er deres interesse for hinanden steget støt. Når maden er indtaget lægger man sig ikke til køjs med det samme - næh, der må lige være en af vennerne jeg skal hilse på. Og så sidder de der og "gaber" ad hinanden, som to hvalrosser i absolut miniformat.

Der skal smages på alt. Hinandens ører, ben, hale osv.; mens de udstøder små "vuf" der senere skal udvikle sig til rigtige hovawartbjæf. Vores bukseben er deres absolutte favoritter;  ja, de har også fået tænder.

Hvalpene har fået ormekur for første gang. Noget tubecreme som vi forsøger at få de små til at tro, at det virkelig er en lækkerbisken vi skal have i dem. Imidlertid fortæller deres spirende lugte- og smagssans, at dette absolut ikke er tilfældet. De synes at det smager - "bvadrrr".

Så går det straks meget bedre, når de skal have små tar-tar kugler. De snuser lige til klumpen, og vupti - så er den forsvundet, som dug for solen. Man kan næsten høre "slurpet", når de indhalerer det lækre kød. Og de sover fantastisk godt bagefter.

Vi har også åbnet et nyt kapitel i den store hvalpebog. Fødekassen, de har ophold sig i, er blevet åbnet og udvidet med terrasse og en større forhave. Det er altid sjovt at iagttage hvem af et kuld hvalpe, der tør tage det første skridt ud i den nye verden. I dette tilfælde kunne fotografen ikke følge med. De nærmest væltede ud, da der blev åbnet. Alle skulle se, hvad der var på den anden side af "muren". De er meget nysgerrige! 

Vi har lagt nogle nye billeder ind fra de sidste dage. Tryk her, så ender I der direkte.

Senere i dag håber vi at kunne lægge et dagsaktuelt videoklip ind; så hold øje med hvad der sker under "Nyheder".

Ugeportrætter af de enkelte hvalpe kommer i løbet af lørdagen eller søndagen

Fredag d. 1. oktober 2010: Det er bare om at følge med! Hver dag - ja nogen gange time for time - sker der noget nyt med hvalpene. Her er lidt fra ugen der gik: 

I søndags satte den første hvalp sig som en rigtig hund og kløede sig bag øret ved hjælp af højre bagpote. Det så sjovt og anderledes ud, med tanke på, at de mest af alt ellers har lignet nogle omvandrende søpølser med påklistrede små slæbende ben.

Næste dag: De første skinnende glimt af små søvnige øjne viste sig. Vi har været inde på det før. De må være født tre - fire dage gamle. Normalt åbner hvalpene øjnene, når de er omkring tretten dage gamle. Her begyndte de første altså at kigge ud, da de var ni. Et par dage efter tøffer de alle rundt i hvalpekassen med åbne øjne. Deres syn er endnu ikke særlig godt udviklet; men en ekstra sans er kommet til.

Nu vi er ved ting der føles og mærkes; så bliver også balancen virkelig udviklet her sidst på ugen. Deres færden rundt i kassen bliver mere og mere sikker. De første forsøg så ret så alkoholiserede ud; men nu stavrer de af sted for at finde mors mælkeautomater; når hun sætter sig ned; mens hun rengører dem omhyggeligt. Så er det bare om at "nå op".

Mandag var også dagen hvor den første hvalp plankede den. "Bump" lød det fra området foran hvalpekassen. Iza var der straks for at "anholde" den formastelige. Han blev behørigt lempet tilbage i hvalpekassen, hvor ekstra sikring af den omkringstående barriere blev etableret. "Vi kan og vil ikke acceptere disse uautoriserede flugtforsøg" lyder det fra upålidelig kilde.

Tirsdag var så dagen som ingen hvalpe bryder sig om. "Store negle-klippedag" Når de ligger hos Iza og dier, så "bokser" de på yveret med forpoterne, hvilket sådan set er udemærket. Problemet er bare, at de har fået lange spidse kløer, som de river Iza med. Hun siger ikke noget til det; men ræverøde streger vidner om de små hvalpes besøg ved mælkebaren. Ingen vej udenom. Fat i "tre i éneren", et godt tag i poten - og klip, klip, klip, og 90 kløer senere er alle enige (vistnok) om, at det da ikke var så slemt alligevel.

Vi har lagt nogle billeder og en enkelt kort video ind af hvalpene. Klik på billedet her under:

Der er også kommet ugeportrætter. Klik her så kommer du til "Galleriet" hvor hvalpenes egne album er. De var godt nok lidt trætte, da de skulle fotograferes.

24. september: Ciska, Calle, Chaplin, Carlson og Charlie har fødselsdag i dag. De er én uge gamle. I den anledning har hver hvalp fået sit eget personlige fotoalbum. I  weekenderne vil de blive fotograferet enkeltvis, så I rigtig kan følge med i den hurtige udvikling, der sker i deres første levemåneder.

De første billeder er allerede lagt ind. Det er ikke altid lige let at fotografere sådan nogle små størrelser - og det bliver sikkert værre som ugerne skrider frem. De vender og drejer sig, og vil ikke lade sig instruere - de kan jo hverken høre eller se. Et lille kneb har vi dog måtte ty til; vi lader dem æde sig stopmætte hos mor Iza lige inden. Det passificerer dem i nogen grad. Problemet er så, at de kan minde om små strandede hvaler. Prøv at trykke her.

Hele kuldet bliver de første tre uger vejet dagligt. Her syv dage efter fødslen ligger de alle lige omkring et kg. De har tilsammen taget to kg på og i snit har de forøget vægten med 70 %. Til sammenligning havde A- og B-kuldet efter den første uge, en vægtforøgelse på 57%. Altså igen en bekræftelse af, at det aktuelle kuld er nogle store krabater.

Hvalpenes hverdag er p.t. til at overse: Stort set beskæftiger de sig med at sove, spise (drikke mælk) og besørge i en uendelig sløjfe. Lige så snart en af dem vågner, begynder den at mosle rundt i hvalpekassen, med det resultat at alle de andre bliver vækket, hvad enten de vil det eller ej. Straks efter høres et fælles hylekor: "Vi vil ha´ maaaaad!" Mor Iza rykker straks ud og serverer fed energirigtig mælk fra de overfyldte haner. Efter 15-25 minutter falder de én efter én fra - "trækker" sig nærmest hen til et roligt hjørne med halvtag over, hvor de ligger og bøvser, spjætter og gi´r sig som følge af fordøjelse.

Mor Iza inspicerer de små for at sikre sig at de er fine og rene. Intet går til spilde.

Vi konstaterer med største tilfredshed, at de små nu kan nøjes med at vække os, én enkelt gang i løbet af natten. Vi skiftes til at være nattevagt - ligger på en god madras på køkkengulvet, ved siden af hvalpekassen, det synes Iza også er rigtig hyggeligt, skynder sig at indtage benenden.

I løbet af aftenen vil der blive lagt nogle billeder ind fra dagens "fødselsdagsfest" - Klik på:

Tirsdag d. 21: september: Det går rigtig godt med hvalpene. De tager godt for sig af retterne ved hanerne hos deres mor. I de første uger bliver de vejet hver eftermiddag. Planmæssigt tog de ikke på det første døgns tid; men derefter er det gået stærkt.

Når de er en uge gamle, vil hver hvalp få sit eget fotoalbum. De vil blive fotograferet enkeltvis ugentlig. Sjovt at se udviklingen. Fællesbilleder kommer hen af vejen.

I øvrigt er de blonde ved at få pigment på deres lyserøde næser.  

Hvalpene har i dag fået navne:

Hvalp nr. 1: Blond tæve skal hedde "Hova-Vaengets Ciska"

Hvalp nr. 2: Blond han skal hedde "Hova-Vaengets Calle"

Hvalp nr. 3: SM han skal hedde "Hova-Vaengets Chaplin"

Hvalp nr. 4: Blond han skal hedde "Hova-Vaengets Carlson"

Hvalp nr. 5: SM han skal hedde "Hova-Vaengets Charlie"

Fredag d. 17. september: I går torsdag var Iza meget urolig. Svært at sige hvor langt hun er henne, da hun og Balder parrede over tre dage - d. 14.,15. og 17. juli.

Hun skal ud og grave i haven. Der laves redehuller under utallige buske.

Iza er efterhånden i snor hele tiden, når hun skal luftes. Hun skulle nødig forsvinde ind et sted og føde sine hvalpe i det fri.

Vi er helt sikre på, at det sker i løbet af natten - altså at hvalpene kommer. Izas mave er sunket langt ned - oppefra ser hun nærmest slank ud.

Temperaturen har været nede under de 36 og er nu på vej op.

Hele natten går med at hun vandrer frem og tilbage mellem stuen og fødeklinikken i køkkenet. Hun gisper det bedste hun har lært. Merete ligger med sin dyne på sofaen

 - får ikke sovet meget.

Claus og Balder er i den anden ende af huset - forsøger at få noget søvn; men det er svært. Vi venter og venter - hvornår kommer hvalpene? Iza har ikke kastet op denne gang.

6.45 opgiver vi at få søvn og gør os klar til en lang dag. Temperaturen skulle gerne gå mere op - det gør den ikke.

7.15 går vandet - inde i stuen - gulvtæppet er ikke mere hvidt - nu nærmest irgrønt.

7.20 - Vi ringer til dyrlæge Stine, som replicerer - det er intet problem med farven på vandet.

Iza har véer. Da der er gået halvanden time ringer vi igen til dyrlægen. Stine foreslår at vi venter og ser, om der skulle ske en fødsel inden for en halv time.

Hvis ikke vil hun komme straks. Intet sker og Merete ringer efter hende.

Mens vi venter har Iza efter godt to timers veer født den første hvalp. En blond - godt grøn af væske - stikker hovedet ud - ingen hinde, som der ellers måtte forventes. Den bevæger sig, åbner munden - er levende i høj grad; men Iza har ikke en vé til at presse den resten af vejen ud - jo, nu kom den. Det er en tæve. Den nusses og pusses af sin kærlige mor.

En rigtig prop på 560 gram født d. 17/9 kl. 9.17. Ja, det viser sig, at den netop har ligget som en prop i flaskehalsen. Senere kan vi se at den har smuk pels med lys saddel

på ryggen og flot lys "aufhellend" nedad til.

Små syv minutter senere kommer den næste allerede. En enorm blond han - 610 gram viser vægten. Han er også udstyret med de samme flotte aftegninger.

Kort efter kører Stines Saab op foran Hyldevænget. Hun tager straks hvalpene i øjesyn (efter først at have hilst på den forhåbentlig lykkelige fader - Balder). De ser fine ud,

hvalpene.

Iza undersøges bag i - de "forsvundne" hinder er måske kommet ud og spist af Iza eller også er de stadig derinde - vi må vente og se. Stine binder hvalp nr. 2 op, da

navlestrengen bløder lidt.

Stine mærker efter på Izas mave, og kan med sikkerhed mærke at der er yderligere to ufødte hvalpe. Måske er der tre - tror ikke på fire.

Aftaler med Stine at hun vil komme tilbage sidst på eftermiddagen. Inden hun går, giver hun Iza et skud calcium for at modvirke kalkchock. Hvis der sker noget skal vi

bare ringe.

Iza nusser og slikker de to førstefødte, som sutter godt - og larmer :-)

Efter ca. fem kvarter lægger vi hvalpene over i den opvarmede kurv, for at Iza kan slikke sig lidt - i håb om, at hun vil frembringe nogle gode pressevéer.

Vi binder også nr. 1 op med sytråd omkring navlestrengen, for at stoppe en mindre blødning

Kl. 11.25 kommer der efterbyrd (en eller to?), som Iza slubrer i sig med velbehag.

Efter tre timer kontakter vi Stine igen, som vil komme, hvis der går yderligere en halv time uden fødsel. Det hjælper at ringe til dyrlægen, for lige efter

Kl. 12.28 valgte en sm-han at lade sig føde. Umiddelbart virkede det som om Iza var optaget af sine to forslugne pattende førstefødte; men pludselig kom en hvalp

nærmest kravlende ud af sin moders liv - med store armbevægelser. Fik navnlestrengen klippet over. Iza var mest optaget af at gøre sig selv ren.

Han (nr. 3) lå i sin egen hinde, bortset fra hovedet der med knirkende lyde, stak først frem.

Han havde flotte kindpletter, marken på både for- og bagben, markenbånd på brystet, og vejede - hold nu fast - 630 gram. Alle hører til i den absolutte sværvægtsklasse.

Kl. 12.45 kommer en blond han (nr. 4) uden at vi ser véer af den kraftige slags. Merete synes at han ser lidt lille ud. Det viser sig dog at han vejer 590 gram! Iza bider hans

navlestreng over i passende afstand. Også han er livlig og allerede nu er de godt pæreformede alle sammen. Aftegninger er der.

A propos vægt. I Sascha Bonde-Henriksens bog "Hovawarten - et venskab værd" skriver hun, at de nyfødte hvalpe vejer mellem 300 og 600 gram. Så vi kan vist rolig konkludere at

de fire førstefødte er nogle særdeles velnærede størrelser ;-)

Kl. 15.55: Iza ligger med de fire hvalpe, der guffer i sig, når de ikke lige ligger og bøvser og slår mave. Utroligt så meget de patter. De har godt fat - alle sammen.

Iza forsøger at slikke sig ren nede bag i.  Når vi med sikkerhed ved, at fødslen er helt færdig, så skal hun vaskes.

Kl. 16.05: Iza får igen plukvéer.

Kl. 16.45: Dyrlæge-Stine er her: Hun kan mærke, at der er endnu en hvalp i Iza. Iza får indsprøjtning med calcium for at styrke musklerne, antibiotika og véstimulerende middel.

Hvis ikke den sidste hvalp, der som Stine udtrykker det, sikkert ligger og "hygger sig", ikke er født inden kl. 19, så skal vi ringe til hende.

Kl. 17.15 kommer endnu en sm-han. Han er nærmest tjæret ind,men efter Izas vasken kan vi se at også han har flotte markeringer Iza æder en masse efterbyrd. Han (nr. 5) er som de foregående fire i kuldet, meget levedygtig.

Han vejer ligeledes godt til - 580 gram. Da han er "vasket" og tør ser vi endnu en sm med kindpletter og marken på både bryst, for- og bagben.

Et hurtigt regnestykke fortæller en samlet kuldvægt på 2,970 kg - et gennemsnit på næsten 600 gram.

Regner med at Iza nu er færdig. Hun slikker sig stadig meget bag i. Hvalp nr. 1-4 sover i varmekurven; mens nr. 5 hygger sig med sin mors velfungerende mælkedepoter.

Vi skal snart have ringet til de heldige hvalpekøbere - og ja også til de mindre heldige.

En tekst og billeder skal på hjemmesiden; men først efter at de hvalpeinteresserede er orienterede.

Torsdag morgen d. 16. september: Endnu er der ikke sket noget; men Iza har det ganske

glimrende, selv om hun efterhånden fylder godt i landskabet. Hun er veltilpas og der er 

masser af liv i hende. Når man lægger hånden på hendes mave, bølger hvalpenes

bevægelser frem og tilbage under pelsen.

Iza og Balder parrede over fire dage, så det er svært med sikkerhed at sige, hvornår 

ægløsningen skete, og dermed hvornår at fødslen vil finde sted; men hendes temperatur

er netop nu på vej ned.

Et godt tegn på at der snart kommer til at ske noget.

Tirsdag d. 14. september: Iza og Balder sov længe - helt til kl. 9. Det regnede jo udenfor.

Vores søn og svigerdatter var forbi, sammen med lille Simba (kan anes bag havedøren).

Iza og Mette skulle måle maver - døm selv hvilken der er størst.

Iza er meget veltilpas - i øvrigt utroligt at hun kan sove natten igennem med tanke på den

aktivitet de små hvalpe lægger for dagen inde i hendes mave.

13. september 2010: Ja, så er det blevet mandag og vi venter stadig på de små nye. Iza graver jævnligt i underlaget -  som består af en masse aviser og et vet-bed-tæppe. Hun skal gøre "reden" klar. Med hensyn til aviser så har vores flinke naboer samlet nogle hundrede kg, som vi nok skal få glæde af i den nærmeste tid

12. september 2010: Iza og Balders hvalpe har nu ligget trygt og godt i deres små spisekamre i godt og vel 61 dage.De bokser og sparker på livet løs; snart parate til at lade sig føde. Fødestuen er gjort klar - det samme er vi. Balder holder sig i nærheden og er virkelig øm om Iza. Nusser hende lidt på næsen og er i det hele taget meget afdæmpet. Det er som om at han fornemmer at noget er på vej.

24. august 2010: "Det bankede vist på" syntes Balder at sige. Og ganske rigtig - det var fragtmanden med en overlæsset pallé. Hvalpefoder og -pakker indhyldet i plastic til godt op over sidste spand med hvalpemælk.

Iza tager det hele med knusende ro. Har jo prøvet hele hurlumhejet et par gange før, og maven viser nu også tydelige tegn på drægtigheden. 

Balder derimod har godt nok været med begge gange, hvor vi har haft hvalpe; men kun som legeonkel. Nu fornemmer man på ham, at det straks er noget andet ,når han selv skal være far

11. august 2010: Iza er blevet ultralydsscannet - og som den "gamle" jordmor og hovawartkender Susan Arensbach forkyndte for allerede en uge siden på Fyn, så er der hvalpe på vej.

14. - 17. juli 2010: Vores to dejlige hunde Hova-Bonde´s Iza og Quax vom Campemoor (Balder) har parret tre gange. Det virkede rigtig lovende og hvis alt går vel er der hvalpe omkring midten af september måned.